This is Gallery.: Sille, SoMe & Content Creator
Dette er Gallery.: Sille, SoMe & Content Creator
Sille er SoMe & Content Creator hos MOS MOSH Gallery. og har været en del af teamet til de seneste to år. Hun er altid på farten – men på sin helt egen rolige måde. Der er noget low-key og underspillet over hende, som får selv de mest travle dage til at føles mere relaxed omkring hende.
Der findes ikke en typisk arbejdsdag til Sille. Den ene dag er hun fordybet i content, den næste er hun på farten – rundt på kontoret, i gang med kampagner eller på photoshoots forskellige steder i verden. Hun trives bedst, hvor der sker noget. Gerne flere steder på én gang.
Når hun ikke er på shoot eller bag en skærm, finder du hende på en reformer, hvor hun instruerer andre i at aktivere deres core. Balance, kontrol og den helt rette mængde spænding går igen i alt, hvad hun gør. Hendes knivskarpe biceps, lange blonde hår og perfekt lige tænder er svære at overse – men Sille er meget mere end det. Hun citerer ubesværet børneprogrammet Barda, og når hun er kontorets DJ, får du et perfekt mix af hits og barndomsnostalgi. Sille kan alle sangene fra MGP og formår altid at snige dem ind på playlisten – på en måde, der får dig til at indse, at det var præcis det, dagen manglede.
Sille foretrækker at arbejde med lag og skabe looks, der ikke er alt for perfekte. I Spring/Summer 2026-kollektionen fremhæver hun især jakkerne, som har et let, men stadig dynamisk udtryk. MMGJazz Intarsia Knit Waistcoat er en af hendes favoritter – enkel og nem, men med attitude nok til at løfte et outfit. Og MMGSteve Retro Wide Jeans med deres løse fit er den slags, man altid vender tilbage til.








