Jeans guide

Find dit fit

To fits - én filosofi

En cirkel har ingen begyndelse og ingen slutning. Den er et symbol på tidløst design – skabt til at holde sæson efter sæson. Med Gallery Circle Denim forener vi autentisk denimhåndværk med gennemtænkte detaljer i en kollektion, der er designet til at blive en fast del af garderoben i mange år.

Andrew Fit

Andrew Jeans er skabt med afsæt i klassisk denimhåndværk og et moderne formsprog. Det tapered fit giver en elegant silhuet, mens knaplukningen og den skrå møntlomme understreger de velovervejede detaljer. Et tidløst fit, der passer naturligt ind i enhver garderobe.

Steve Fit

Steve Jeans er skabt til dig, der værdsætter autentisk og tidløst design. Det afslappede wide fit giver et ubesværet og selvsikkert udtryk, mens lynlåsgylpen og den klassiske møntlomme hylder de traditionelle denimdetaljer. Et fit, der er skabt til at blive brugt igen og igen – sæson efter sæson.

Plejetips

Et par gode jeans holder længere, jo sjældnere de bliver vasket. Selv når du følger alle vaskeanvisninger, er det centrifugeringen, der slider mest på stoffet.

Har dine jeans blot brug for en opfriskning, er det ofte nok at hænge dem til luftning. En tur i fryseren kan hjælpe med at fjerne bakterier, mens en steamer er en skånsom måde at friske dem op på.

Når det er tid til vask, anbefaler vi at vaske dem på vrangen i koldt vand og med en lav centrifugering. Alternativt kan de håndvaskes. Undgå tørretumbler og tørreskab, da varme og mekanisk slid forkorter jeansenes levetid.

Afslut med et strygejern ved lav varme eller en steamer for at give dine jeans et frisk og velplejet udtryk.