MMG: Vil I starte med at fortælle lidt om, hvem I er, og hvad I laver?

Sebastian: Jeg hedder Sebastian Jessen. Jeg er skuespiller, og jeg debuterede i 1997 i Peters Jul på det nu nedlagte Amager Scenen. Siden da har jeg medvirket i flere danske film og tv-serier.

Andreas: Jeg hedder Andreas Jessen. Jeg er 34 år og også skuespiller. Jeg fik min professionelle skuespildebut i 1997 på Amager Scenen i København. Senere blev jeg uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2016, og siden da har jeg arbejdet fuldtid som skuespiller.

Det var, før de overhovedet havde overvejet, hvilken karrierevej de skulle følge, og uden at det lå i kortene, med en far, der var ejendomsmægler, og en mor, der var laborant, havde de begge prøvet at stå på en scene. Siden da har de medvirket i adskillige nationale og internationale serier og film. De har endda optrådt i de samme produktioner flere gange, senest i 2020, hvor de spillede brødre over for hinanden.

MMG: Hvad er det bedste ved at have en bror, der laver det samme som dig?

 Sebastian: Det bedste ved at dele min passion til skuespil med min bror er, at vi altid forstår hinanden på det område og altid kan sætte os i hinandens sted. Det kan være svært til vores venner uden for branchen helt at forstå vores arbejdssituation og de udfordringer, der følger med, men heldigvis er det ikke tilfældet med min bror. Gudskelov.

Andreas er enig og tilføjer, at noget af det bedste ved at have en bror, der laver det samme, er, at han har én at tale med, både når arbejdslivet viser sig fra sin gode side og fra sin mindre gode side.

Andreas: Der må være en udbredt opfattelse af, at brorskab er lig med konkurrence. Det føler jeg helt ærligt ikke er tilfældet i mit forhold til Sebastian, og slet ikke når det gælder vores arbejde.

MMG: Hvis I ikke var skuespillere, hvad ville I så være?

Sebastian: Hvis jeg ikke var skuespiller, ville jeg gerne lave noget inden for mad, og helst også vin. Jeg love at spise og drikke, og jeg love også at lave mad, især når jeg har tid til at fordybe mig i det. Som barn brugte jeg kogebøger som godnatlæsning.

Andreas: Jeg flirtede med tanken om at blive enten arkitekt eller møbeldesigner, før jeg endelig besluttede mig for at gå all-in på skuespillet. Jeg er også overbevist om, at jeg på den ene eller anden måde ville være selvstændig.

MMG: Og til sidst, hvis nogen drømmer om at realisere deres skuespildrømme, hvordan kommer de så bedst i gang?

 Sebastian: Jeg begyndte at spille skuespil som barn og så det til mange år som min hobby, før jeg besluttede mig for at prøve at leve af det. Jeg er selvlært og plejer at sige, at jeg har været og stadig er i lære. Jeg har arbejdet med nogle af Danmarks største navne og forsøgt at suge alt til mig som en svamp. På den måde er jeg privilegeret og føler mig ofte heldig over at kunne leve af det, jeg brænder for.

Mit korte svar ville være at gøre, som min bror gjorde. Søg ind på landets teaterskole, og kryds alt, hvad du har på kroppen. Kommer du ind, så nyd det og sug al den viden til dig, du kan. Tro på det, giv det alt, hvad du har, arbejd røven ud af bukserne, og desværre skal man også være lidt heldig.

Andreas: Jeg debuterede som skuespiller som 8-årig, og jeg var heldig at lande i branchen længe før, jeg drømte om at gøre det til min karriere. Derfor er jeg nok ikke den bedste til at svare på det spørgsmål.

Mit bedste bud ville være at finde en højskole eller noget lignende, hvor man underviser i skuespil, så man kan komme ind og prøve det af i et trygt rum, hvor der er plads til at udforske og lære. Derefter ville Den Danske Scenekunstskole være den naturlige vej at gå. Man kan bestemt også skabe en karriere uden for skolerne, men det er en rigtig god måde at få kontakt med branchen på.