Oliver Hartkopp: Life in the rhythm of the sea

Oliver Hartkopp: Liv i havets rytme

Han lærte at surfe på bølgerne fra den passerende Oslofærge. I et land med flere flade kyststrækninger end surfspots ventede Oliver Hartkopp ikke til den perfekte bølge — han fandt en.

Med syv nationale titler på cv’et har den danske surfer skabt et liv drevet af tålmodighed, instinkt og en urokkelig tro på, at hvis man vil noget nok, finder man en vej. 

Vi satte os ned med den danske surfer for at tale om at vokse op langt fra verdens surfhovedstæder, om hvad havet stadig lærer ham, og hvorfor han stadig jagter den samme følelse, som han havde en sommeraften som 13-årig.

MMG: Hvem er Oliver Hartkopp?

Oliver: ”Jeg er Oliver Hartkopp, 29 år gammel og oprindeligt fra Nordsjælland i Danmark. Jeg flyttede til Klitmøller som 16-årig for at starte på gymnasiet i Thisted og komme tættere på bølgerne. Surfing har været min passion, siden jeg var barn — det har været drivkraften bag næsten alle de beslutninger, jeg har taget. Jeg har formet hele mit liv omkring at kunne surfe, og jeg prøver stadig at få det til at blive en levevej på fuld tid.

MMG: Hvordan begyndte din passion til surfing?

Oliver: ”Det begyndte faktisk med min storebror. Han prøvede at surfe på Lanzarote, da vi var børn, og blev fuldstændig bidt af det. Da vi kom hjem til Ålsgårde, skaffede han sig en våddragt og et board og opdagede, at man kunne surfe en gang imellem, hvis vinden ramte helt rigtigt — over 13 meter i sekundet. Så fandt vi ud af, at Oslobåden skabte bølger, man kunne surfe på, hver aften klokken 19.15. Det blev vores daglige rutine — vi vidste præcis, hvornår bølgerne kom.

En sommeraften, da jeg var 12 eller 13 år, fangede jeg en bølge, som ændrede alt. Den gav mig den her overvældende følelse — som om jeg med det samme vidste, at det her var noget, jeg skulle gøre til resten af mit liv. Det var øjeblikket, hvor det hele begyndte. Jeg ville gøre det, min storebror gjorde, men det blev hurtigt min egen besættelse."

MMG: Hvad giver det dig som menneske at være tæt på havet?

Oliver: ”Havet har en særlig energi. Det kan være helende, groundende og ydmygende. Hvis du tager derud og tror, du har kontrollen, bliver du hurtigt mindet om, hvem der bestemmer. Nogle af mine stærkeste oplevelser har jeg haft ude på vandet. Surfing og havet har formet mig til den, jeg er i dag — jeg ved til et faktum, at jeg ikke ville være den samme uden dem. Når jeg er væk fra det — som i en storby — selv til bare en uge, bliver jeg en dårligere version af mig selv. Jeg har brug for havet, især det vilde hav. Jeg har brug for det adrenalin-kick, det rush. Det er det, der får mig til at føle mig levende.”

MMG:Hvordan er det at være surfer i Danmark?

Oliver: "Det kan være virkelig hårdt indimellem. Tag dette forår til eksempel — vi havde næsten ingen surfbare bølger i april. Måske en dag hist og her, og så helt fladt igen. Men jeg er vant til det. Da jeg voksede op i Nordsjælland, måtte vi nogle gange vente to eller tre måneder mellem gode forhold.

Danmark er ikke et ideelt sted at surfe, men det er også det, der gør det særligt. Når alt går op i en højere enhed — vejret, vinden, sandbankerne — og vi får den ene perfekte dag om året, er det magisk. Jeg ville ikke være noget andet sted. Den sjældenhed gør, at vi sætter endnu mere pris på de gode dage, end hvis vi boede på Hawaii eller i Californien. Der kan man næsten tage det til givet. Her, når det fungerer, er det alt, man vil. 

Man slipper alt, hvad man har i hænderne. Og fordelen er: uanset hvor du rejser hen herfra, er bølgerne som regel bedre. Så du bliver sjældent skuffet. At surfe i Danmark er helt klart unikt — det kræver dedikation. Især om vinteren. Men det er også det, der gør det spændende."

I en verden, der ofte definerer, hvad der er muligt ud fra geografi eller tradition, er Oliver Hartkopp et bevis på, at passion altid finder en vej. Selv i et land, der er mere kendt til vindmøller end bølger, har han skabt et liv omkring havet — én færgebølge og én modig beslutning ad gangen. Det handler ikke om at have perfekte forhold. Det handler om at bevare den barnlige nysgerrighed til at lede til dem — og nægte at lade dine omgivelser diktere dine drømme.