Tobias Sode: The journey of Glød Glas Studio
Tobias Sode: Rejsen bag Glød Glas Studio
I heart af idylliske Bornholm ligger Glød Glas Studio, et nyt kapitel i øens stolte kunstneriske arv. Vi har haft fornøjelsen af at besøge glasblæserværkstedet og møde parret bag, Tobias Sode og Lene Dahl Jacobsen.
Interviewet finder sted i de inspirerende omgivelser hos Glød Glas Studio, hvor Tobias deler sine tanker og erfaringer med os. Vi får indblik i hans rejse fra Svaneke til Kosta, hvor fascinationen af glas førte ham ind i en verden af håndværk, som skulle blive en livslang passion.
MMG: Hej Tobias. Tak fordi du til inviterer os indenfor i dit glasblæserværksted. Her er helt fantastisk. Hvornår åbnede I studiet?
TS: Hej. Tak, vi er også meget glade for endelig at være her. Det er blevet præcis, som vi drømte om. Vi bor lige ved siden af, og vi har selv renoveret lokalerne. For to måneder siden (juli 2023) kunne vi endelig slå dørene op til Glød Glas Studio, så det er helt nyt.
MMG: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund?
TS: Jeg hedder Tobias Sode, og jeg er vokset op i Svaneke, hvor jeg også tilbragte mine teenageår. Jeg var ikke specielt god i folkeskolen. Jeg kunne ikke læse eller skrive særlig godt, så det gik hurtigt op for mig, at jeg nok ikke skulle være advokat. I syvende klasse kom jeg i den her obligatoriske praktik, hvor jeg endte hos en guldsmed. På det tidspunkt var jeg overbevist om, at min fremtid lå i at lave smykker, men efter at have siddet på hug til 14 dage i et lille box og forsøgt at lave smykker, fandt jeg ud af, at det var for stillesiddende til mig. Jeg blev rastløs.
Heldigvis var de to uger ikke helt spildt. Arbejdet hos guldsmeden åbnede døren til en verden af håndværk og kunst.
TS: Jeg gik på efterskole i 10. klasse, og det var dér, de begyndte at spørge mig, hvad jeg ville være. Jeg var sikker på, at jeg gerne ville arbejde med hænderne, og de tænkte straks, at jeg skulle være tømrer. Det var ikke helt de samme tanker, jeg selv gik med. Praktikken hos guldsmeden vækkede min interesse for håndværk og kunst, men jeg vidste endnu ikke, hvad det skulle være.
MMG: Hvordan opstod idéen om glasblæsning så?
TS: Min far har altid interesseret sig for glas, og det gør han stadig. Han ved alverdens ting om gammelt glas og glaskunstens historie. Hans passion vakte også min interesse. Så en dag ringede jeg til ham og sagde, at jeg gerne ville prøve at puste glas. Han lød lidt tøvende, men på det tidspunkt var jeg helt sikker. Om ikke andet var jeg i hvert fald sikker på, at jeg ikke ville være guldsmed. Så satte min far mig i kontakt med en glaspuster på Bornholm, hvor jeg kunne prøve det af. Min far og jeg var på vej til Sverige, hvor jeg endte med at blive optaget på en skole, der tilbød netop det.
Tobias blev optaget på Glasskolan i Kosta som 17-årig. Et år tidligere, end han egentlig måtte ifølge reglerne. Skolen ændrede Tobias' liv.
TS: Selvom jeg endnu ikke var gammel nok, kom jeg ind på skolen. Af en eller anden grund fik de medlidenhed med mig. Et år senere startede Lene på skolen, og vi blev hurtigt kærester. Det var der, drømmen begyndte. En dag skulle vi have vores eget glasblæserværksted. Og her er vi så. Mange år senere, men her er vi.
MMG: Har Bornholm altid været en del af drømmen?
TS: Faktisk ikke. I hvert fald ikke dengang. Lene kom fra Norge, vi studerede i Sverige – og efter endt uddannelse rejste vi verden rundt for at blæse glas. Omstændighederne – især huspriserne – førte os til Bornholm. Men i dag kan vi ikke forestille os at bo andre steder. Vi har vores familie her, der er et helt særligt kreativt fællesskab på øen, og det er her, vi lever vores drøm ud.
MMG: Kan I fortælle os mere om den kunstneriske rejse, I har været på sammen?
TS: Da jeg var 6 år gammel, tog min far mig med til Venedig første gang. Det var rendyrket glas-himmel, og hele miljøet med familier, der havde været glasblæsere i generationer, har altid fascineret mig. Forestil dig at gå på de små fortove langs kanalerne. Du kigger ud på vandet, på bygningerne, men du aner ikke, hvad der gemmer sig bag dem. Du tænker, at det er et lille hus, men huset fortsætter så langt, at det er umuligt at forstå. Bag det finder du et rum til glasblæsning, et rum til slibning, et til indpakning og så videre.
Tobias og Lene har altid været kendetegnet af en konstant stræben efter at forfine og udvikle deres håndværk. Det er især rejserne til Italien og de italienske håndværkstraditioner, der har inspireret dem i deres egne værker.
TS: Vores kunstneriske rejse har været præget af en konstant stræben efter at forfine og udvikle vores håndværk. Inspireret af italienske teknikker og især traditionerne fra Murano-glas har vi arbejdet på at skabe et unikt udtryk, der forener enkelhed med kompleksitet. Vi forsøger også at lade naturen og lokalområdet finde vej ind i vores design, hvilket giver dem en særlig klangbund. I nogle af vores vaser har vi for eksempel sand i bunden, og det er sand fra Balka (Balka Strand på Bornholm). Så får man lidt af lokalområdet med sig, når man køber en af dem.
MMG: Det er tydeligt at se, at I har fundet jeres egen stil i jeres glaskunst. Hvordan laver I vaser?
TS: Først begynder vi med at trække en tynd stang af farvet glas. Derefter bryder vi stangen op i mange mindre stænger. De små stænger lægges på en plade i et mønster, som i sidste ende bliver til mønsteret på vasen. Det er svært at forklare uden at vise det. Så det er noget, man skal se for at forstå.
Tobias og Lene begynder at trække en tynd stang for at vise processen. Alt går meget hurtigt, og det er svært ikke at stå i vejen, når man samtidig prøver at fange det hele på kamera. Tobias og Lene går til gengæld ikke i vejen for hinanden. Det er tydeligt at se, at de ved præcis, hvordan næste skridt ser ud, og hvordan de hver især arbejder og tænker.
TS: Der er mange processer involveret i at lave en vase, og det tager lang tid at fremstille én. Ofte trækker vi stænger til flere dage for at få råmaterialer til at lave vaser. Man er ofte et team på to eller flere, hvor et godt samarbejde er afgørende til at få det hele til at gå op. Man kender hinandens bevægelser i værkstedet, og hvordan de forskellige arbejdsprocesser forløber. Lene og jeg har været sammen til mange år og har arbejdet sammen i flere af dem, hvilket er en stor fordel nu, hvor vi har startet vores eget glaspusterværksted.
MMG: I er dybt forankret i Bornholms kunstmiljø. Hvad betyder det for jer at være med til at føre håndværkstraditionen videre?
TS: Vi har ikke altid været gode på Bornholm til at fortælle, hvad vi kan, og hvor stort det kreative miljø herovre egentlig er. Det er utroligt, hvor mange kunsthåndværkere der er på Bornholm, og de kommer fra alle mulige kreative miljøer. Både designere, kunstnere, kunsthåndværkere og håndværkere. Heldigvis er der mange nye initiativer, og markedsføringen er blevet meget stærkere, så vi er blevet langt bedre til at fortælle vores historie.
I 2017 blev Bornholm udnævnt til det første sted i Europa og det første øsamfund i verden, der blev udpeget som World Craft Region. Titlen gives til byer, der udmærker sig inden for deres håndværk. Det er noget, vi kan være utroligt stolte af.
MMG: Til sidst, har I nogle råd til andre, der arbejder med håndværk?
TS: Følg din passion, bliv ved med at udforske kunstens grænser, og hold altid blikket rettet mod fremtiden.
Hvis du vil vide mere om Glød Glas Studio, kan du besøge glaspusterværkstedet her:
Glød Glas studio
