Per Hansen: The florist with a chronic touch allergy

Floristen med kronisk kontaktallergi

Nogle gange vokser passionen til noget sig så stor, at intet kan holde dig fra det. Ikke engang hvis du en dag udvikler allergi over til netop din passion. Det var tilfældet til den karakterfulde planteentusiast Per Hansen, da han seks år inde i sit blomsterliv fik konstateret en kronisk kontaktallergi.

Per Hansen er uddannet gartner og senere blomsterdekoratør. Sammen med sin kone, Lone, ved sin side har han drevet flere blomsterbutikker. Den første forretning købte han, før han var færdigudlært. Fleurie kom den til at hedde. De første seks år gik let, men en dag begyndte Per at udvikle allergi.

"Mine hænder gjorde så ondt, og pludselig begyndte huden at skalle af mine fingre. Derfor gik vi til lægen, og hudafdelingen i Odense kunne fortælle mig, at jeg havde en kronisk kontaktallergi. Der var ikke noget at gøre og ingen hjælp at hente, så vi blev nødt til at sælge butikken”

Per fortæller om, hvor svært det var at acceptere, når man er florist af heart. Hans interesse til blomster begyndte allerede som barn, hvor han nød dagene i haven med sine forældre. Ikke til at spille fodbold, men til at omplante og beskære. I niende klasse kom Per i praktik i en blomsterbutik, som efterfølgende tilbød ham en elevplads, men den måtte han modvilligt takke nej til.

“Min storesøster blev uddannet i en herre's tøjbutik, men da hun var færdiguddannet, kunne hun ikke finde arbejde. Hun græd til tre måneder. Derfor mente mine forældre ikke, at jeg skulle gå i lære i en butik. Det var bare at uddanne sig til arbejdsløs, sagde de. En dag faldt jeg i snak med vores nabo, som var bogholder hos en gartner - et rosengartneri i Fredericia - og så fik jeg en læreplads der".

Efter Per udviklede allergi, ville det nemmeste have været at skifte spor, men til Per var det ikke bare jobbet, der var blevet taget fra ham. Det var hans liv. Derfor begyndte han at tænke i andre baner for stadig at kunne have en fod indentil branchen.

"Jeg tog stort kørekort, så jeg kunne køre rundt i en større varevogn og sælge blomster til butikker. På den måde var jeg stadig i faget. Senere blev jeg freelancer, hvor jeg hjalp blomsterbutikker med at optimere indretningen i butikkerne. Det var bare ikke helt det samme. Det gjorde mig ikke lykkelig på samme måde som at være den, der binder buketterne”

Heldigvis til Per havde han sin kone, Lone, ved sin side. En viljestærk kvinde, som heller ikke havde nogen intention om at opgive deres blomsterdrøm.

"En dag var vi i en blomsterbutik i Sønderjylland. Da vi kommer hjem, fortæller min kone, at butikken er til sale, og hun er fast besluttet på, at vi skal købe den. Det skulle vi nok aldrig have gjort til flere grunde, men sandheden er, at det satte gang i vores blomsterliv igen. I mellemtiden havde min kone fundet de her nitrilhandsker, som jeg bruger - og med dem kunne jeg arbejde med blomster igen. Det krævede lidt tilvænning, men i dag kan jeg faktisk arbejde endnu bedre med blomsterbinding og dekorationer, end jeg kunne før uden handskerne”

Vi vil aldrig sælge os selv til blomster

Under vores samtale går det op for Per, at hans liv har taget en ny drejning hvert sjette år. Han blev færdig med sin uddannelse efter seks år – og han havde også sine sidste to blomsterbutikker til seks år hver. Sin nuværende forretning, By Hansen, har han haft til to et halvt år, men denne gang håber Per, at det bliver mere end seks år. Han kunne godt tænke sig, at det blev endestationen.

"Jeg håber, at dette er vores sidste stop, men det afhænger selvfølgelig af udviklingen. Der er en lille krise på markedet lige nu, men det er ikke noget, vi mærker. Når man er en specialbutik, og hvis man følger sin heart, så skal man ikke gå i panik og sælge sine ting billigt. Det gør vi i hvert fald ikke. Hvis branchen ikke længere giver os mulighed for at drive forretning på den måde, vi gerne vil, så er jeg ligeglad længere".

Når man møder Per Hansen, er man ikke i tvivl om, at han er stolt af sit fag. Den måde, han taler om blomster på; om arbejdet med blomster. Man kan mærke stoltheden på lang afstand. Per er stolt af sin faglighed, og han forventer også et højt fagligt niveau af andre. "Kunderne skal kunne regne med, at tingene bliver gjort ordentligt," siger Per, mens han arbejder på en af dagens kundeordrer.

"Man bliver en dygtig blomsterbinder ved at tage uddannelsen, lære teorien og forstå, hvad man laver. En stor del af arbejdet handler om at forstå de forskellige proportioner i forhold til det gyldne snit. Vi oplever ofte, at kunder kommer ind med en vase, der er 30 cm høj, og så vil de også have en buket på 30 cm, men det fungerer ikke. Buketten skal enten være mindre eller endnu højere. Det samme gælder former og farver. Man er nødt til at forstå, hvordan de forskellige proportioner spiller sammen.”
Vi taler lidt om mode, trends og tendenser inden for blomster og planter.

Noget, Per har stærke følelser omkring. "Folk er mere bevidste i dag. Der er meget få mennesker, som ikke har en holdning til deres hjem og måden, de bor på – og mange har også en holdning til blomster og planter. Trends kommer og går. Nu har vi lige haft en periode, hvor tørrede blomster var det store, og vi kommer nok til at se flere silkeblomster i de næste par år. Det kan jeg også godt leve med, men så er der de trends, vi ser med de her farvede blomster. Det kommer jeg aldrig til. Min blomster heart er for stolt til at spraymale friske blomster. Det er unaturligt. Hvis man maler noget, der allerede er dødt, så fint nok, men når man maler noget, der stadig lever, blomstrer og står flot; så hører det ingen steder hjemme, hvis du spørger mig.”

Det naturlige habitat

Som blomsterbinder og dekoratør kommer det næppe som nogen stor overraskelse, at Per Hansen finder inspiration i naturen. Det er ikke de farverige blomsterenge, der fascinerer ham mest; det er det grønne, mosklædte og helt naturlige skovlandskab.

"Når du ikke finder mig hernede i butikken, finder du mig i skoven. Jeg kan godt lide at kigge ud over vandet, men jeg synes, det er sjovere at komme ind i en skov og bare kigge op. Den måde, solen falder ind mellem træerne på, er så livsbekræftende. Da vores børn var mindre, havde jeg altid en saks med i skoven. De løb rundt og klippede ting til mig, og så bandt jeg, mens vi gik. Det var fuldstændig vildt sjovt at binde sådan en kæmpe buket af alt det, man bare finder. Det er en utrolig smuk ting".

Det er også den vilde natur, der tiltrækker ham, når vi spørger, hvad hans drømmedestination er:

“Jeg har aldrig prøvet det, men jeg kunne godt tænke mig at opleve den centrale del af regnskoven. Det er dér, alt det subtropiske liv findes. Mange af de planter og blomster, der omgiver os, er vi slet ikke klar over, hvor de kommer fra, hvad de egentlig er, og hvad de kan. Orkidéen er et godt eksempel. Det er noget, vi har fundet på ved at sætte den i en potte. Normalt vokser den bare i grenhjørnerne i regnskoven, hænger oppe i trætoppene, hvor den sidder fast med sine luftrødder.”