SS21: The MOS MOSH muse

Journal

SS21: The MOS MOSH muse

En verden af kreativitet & ro 

I en verden, der har forandret sig så dramatisk på kort tid, er behovet for at sætte tempoet ned og udforske de sande værdier større end nogensinde. Alt er blevet sat i perspektiv, siden den verden, vi kendte, ændrede sig fra den ene dag til den anden. Nu mere end nogensinde er der brug for en pause fra hverdagen, tid til at trække vejret og finde ro. At gøre ting, der nærer sjælen, inspirerer og skaber noget fra bunden med egne hænder.

Et liv med mening og kreativitet

til SS21 fandt vi inspiration i vores muse, som søgte mod et enklere liv, et liv med mening og kreativitet. Hun har én destination i tankerne; sin yndlingsvilla i Toscana. Omgivet af den mest fredfyldte natur, der giver plads til kreative tanker.
Når hun pakker sin kuffert, tager hun kun styles med, som har betydning og vækker glæde. Blødheden i en uldsweater, den sprøde bomuldsskjorte, hendes yndlingsjeans og en kjole til stille middage i gårdhaven. Til sidst pakker hun sine kunstnerartikler. Kul, papir og maling samt sin yndlingsbog, læst så mange gange, at indbindingen næsten ikke er til at kende.

 

Hun ved, at villaen giver plads til fordybelse og ro. Hun har været der hver sommer, og i år føles det endnu mere særligt end sidst. Det er som et hjem væk fra hjemmet, et kreativt fristed. Et sted, hvor hun finder ligesindede med den samme kreative nerve. Her kan hun trække den rene luft ind og bruge tiden til fordybelse og synke dybt ned i en verden af skabelse. Lade den skabende hånd vise vejen og dykke endnu længere ned.

Shop vores Spring/Summer 2021 kollektion her...