Meet our denim Designer Annette Svensk Rasmussen

Journal

Meet our denim Designer Annette Svensk Rasmussen

Mød vores denimdesigner Annette Svensk Rasmussen

I dette interview deler Annette Svensk Rasmussen, denimdesigner hos MOS MOSH, sin rejse som designer, hvor hun finder sin inspiration, og hvordan MOS MOSHs signaturstile i denim har udviklet sig over tid. Få indblik i, hvordan hendes dedikation til denim og skarpe øje til detaljer er med til at forme MOS MOSHs tidløse, men stadig aktuelle kollektioner.

Hvordan startede du som denimdesigner hos MOS MOSH?
Min rejse hos MOS MOSH begyndte for omkring 7 år siden. I starten tog jeg mig af fitting og kontrol af produktionen. Jeg kender hvert eneste par jeans ud og ind, og jeg har et meget tæt samarbejde med vores denimleverandør. For 3 år siden manglede MOS MOSH en denimdesigner, og til mig var det det mest naturlige skifte, fordi jeg kender denim så godt, og fordi jeg bliver inspireret af alle de små detaljer og har en stor passion til stilarterne.

Hvad inspirerer dig, og hvordan er din kreative proces?
Jeg finder inspiration, når jeg tager på inspirationsture til forskellige europæiske byer. På disse ture holder jeg øje til nye trends, små detaljer, nye former eller en cool denimvask. Jeg finder også inspiration, når jeg tager på stofmesser eller besøger mine leverandører og stofleverandører i Tyrkiet.
Når det helt rigtige stof og wash er valgt, begynder denimprocessen: fit og alle de små detaljer bliver skabt, og en unik ny style bliver født.
Jeg er perfektionist, så til mig kan det være svært at vide, hvornår man skal stoppe. Hver eneste style bliver vendt og drejet igen og igen, og en style kan ændre sig flere gange, før den lander i sit endelige udtryk.

Kan du fortælle historien bag de første MOS MOSH-jeans?
Selvfølgelig, det er faktisk en ret sjov historie. Grundlæggeren af MOS MOSH, Kim Hyldahl, har altid haft en passion til jeans. Han var meget inspireret af den amerikanske måde at skabe denim på og deres ekspertise i at udvikle gode fits, men også af italiensk denim og måden, de arbejder med mange detaljer og applikationer. Han så et hul i markedet og besluttede sig for at prøve kræfter med det – så de første skitser af jeans og bukser blev tegnet ved hans køkkenbord, og disse jeans lagde fundamentet for det, MOS MOSH er i dag. Vi ser os selv som et denimbrand, så naturligvis er jeans stadig en stor del af vores kollektioner i dag. Og selvfølgelig bliver vi ved med at skabe denim.

Hvordan har rejsen for MOS MOSH-jeans været? Hvilke er mest populære i dag?
MOS MOSH jeans er kendt til deres gode pasform, feminine detaljer og cool vask. Det er stadig opskriften til et par gode MOS MOSH jeans, selvom trends ændrer sig gennem årene.  Vi har stadig enkelte styles i kollektionen i dag, som så dagens lys, da MOS MOSH først begyndte – som Naomi-fit, der er en bestseller. Vi har hende stadig med i kollektionerne, men hver sæson udfordrer vi fit og detaljerne for at udvikle stilen og gøre den mere tidssvarende.

Du finder også cool italienske eksklusive denimvaske og vintage amerikanske, mere rå vaske i vores denimkollektioner, simpelthen fordi det er en del af vores DNA og det, der startede vores denimhistorie. Men vi holder også øje med markedet og udforsker de mere trendprægede fits, som old-school ’90s wash, clean rinse wash samt blå og sorte vaske med bleget effekt. Vi ser, at nogle af de trendprægede fits såsom barrel-fit, oversize fit og wide leg jeans bliver mere og mere populære for hver sæson.

Hvilke essentielle denimstyles bør alle have i garderoben?
Jeg synes, det er essentielt at have et par straight fit i hverdagsgarderoben. Den brede benvidde bliver også mere og mere populær og giver illusionen af længere ben – og hvem vil ikke gerne have det?
En klassisk denimskjorte eller oversize skjorte, som du kan bruge som åben jakke eller lukket skjorte, er også et sikkert valg. Det er vigtigt til mig at understrege, at det vigtigste er, at din denim giver dig selvtillid og tilføjer feminine vibes.

Hvad er dine yndlings-fit og din go-to uniform?
Personligt kan jeg godt lide at gå i wide eller straight leg jeans med en mellemblå vintage wash eller rinse wash, og jeg styler dem ofte med en enkel hvid T-shirt eller klassisk hvid skjorte. Det er tidløst og cool. Om vinteren vælger jeg til en sort og grå oversize blazer. Jeg kan godt lide det enkelt, og jeg synes, det er nemt at dresse op eller ned med enten sneakers eller høje hæle.

Hvad er dit bedste denimråd?
Vær ikke bange for at mikse denim med denim. Brug gammel og ny denim sammen, og kombinér cool med klassisk. Denim er så nemt og cool at dresse op og ned!