HS21: The MOS MOSH muse

Journal

HS21: The MOS MOSH muse

At suge naturen til sig
& udforske sanserne

Idet den varme sol stiger op over horisonten, vækkes en længsel til en ubekymret og let sommerfølelse. En længsel, der fik vores muse til at pakke tasken og rejse til det toscanske landskab.

til High Summer 21 fandt vi inspiration i vores muse, som havde brug for at skifte scene, finde ny inspiration og fordybe sig i et kulinarisk eventyr. Med et ønske om at komme væk fra bylivets travlhed rejste hun til en afsides villa i Toscana for at sætte tempoet ned og lade sig inspirere af ligesindede sjæle.

Hun havde brug for nye omgivelser, et sted hvor hun kunne samle inspiration og lade op. Hun pakkede kufferten med bløde styles, luftigt hør og lette essentials, ideelle til det varme sommervejr.
Da hun trådte ind i villaen, mødte duften fra urtehaven hende og vækkede straks sanserne. En længsel efter at udforske omgivelserne, smage på hver eneste grøntsag i haven og eksperimentere med smage og teksturer.

De stille morgener er hendes favoritter, når hun mærker den sprøde sommerluft ved daggry og det dugfriske græs under bare fødder på vej mod køkkenhaven for at plukke sine favoritter. En duft af urter og grønne noter fylder luften, klar til at blive udforsket til havefesten senere på dagen.
Villaen er fuld af kreative sjæle, der søger til fred og ro og fordyber sig i deres passioner. Hun har allerede lært en maler godt at kende, som ligesom hende havde brug for nye omgivelser. Villaens energi fylder hende med fornyet inspiration og energi, mens hun begynder at forberede grøntsagerne og retterne til festen senere.

Udforsk HS21-kollektionen her...