This is Gallery: Michelle, Print Designer
Tænk på rodnettet fra et bøgetræ, der breder sig under jorden og samler næring, så kronen kan udvikle sig og blomstre. Sådan forestiller vi os, at Michelles kreative sind arbejder. Et netværk af tråde, som alle er forbundet på kryds og tværs. Der opstår gnister ét sted, og Michelle har skabt et nyt grafisk mesterværk til vores Gallery kollektioner.
Som Print Designer spiller Michelle en vigtig rolle i udviklingen af vores kollektioner. Michelle skaber grafiske designs i tæt samarbejde med vores Creative Director og Founder, Kim Hyldahl, og det er alt sammen med til at præge kollektionernes stil og udtryk.
Når man spørger Michelle, hvordan hun får sine idéer, svarer hun: "Bare sådan". En idé kan opstå spontant, men den kan også kræve mere eller mindre bearbejdning, før den bliver rigtig god. Nogle idéer bliver skabt på computeren, mens andre tegnes i hånden. En kreativ proces er sjældent lineær, og det forklarer måske, hvorfor Michelle har svært ved at beskrive sin arbejdsproces. Det vigtigste råd til en kreativ person er at stole på processen.

Er der kage i køkkenet, kan du være sikker på, at Michelle også er der. Hun elsker kage! Hun nyder også gåture i naturen, hvor hun lader op. Med sine to børn løbende foran sig i den friske luft blandt bøgetræerne. Michelle holder af Danmarks lange sommermåneder. De lyse morgener, de varme aftener og sandet mellem tæerne.
Lær hende bedre at kende nedenfor.










