The Journey of MOS MOSH Knits: A Word with Marlene Overgaard
Et ord med Marlene Overgaard
Marlene Overgaard er vores strikdesigner. Hun er en ægte striknørd og ekspert og elsker at udforske nye teknologier og farver. Hun har været en del af MOS MOSH siden 2018 og har arbejdet med strik til i mere end ti år. Vi har taget en snak med hende om, hvad der inspirerer hendes arbejde, hvad der gør strik særligt spændende at arbejde med, hvordan man bevarer MOS MOSH-DNA'et i hvert strikdesign, og rejsen bag vores populære MMThora strik. 
Hvem er din muse, når du designer? Og hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Min yndlingsdesigner er Ulla Johnson. Jeg elsker hendes meget feminine univers. Hendes design er en stor kontrast til det, jeg selv går i, men måske er det netop derfor, jeg holder så meget af hendes kollektioner. Det er ofte et særligt materiale, der inspirerer mig eller sætter min proces i gang. Nogle gange er det et print, andre gange er det en særlig strikstruktur. Men generelt bliver jeg meget inspireret af materialer. Jeg love at besøge stofmesser eller få besøg af stofleverandører.
Hvad er særligt sjovt ved at arbejde med strik?
Strik er sjovt at arbejde med på grund af de mange måder, man kan kombinere garner og blande forskellige garnkvaliteter på, som for eksempel at mikse fluffy garn med glat garn. Det er et materiale med uendelige muligheder. Jeg love teksturer og har en forkærlighed til blødt, fluffy garn, men jeg kan også godt lide det mere skarpe garn i uld.
Hvordan har rejsen med strik været? Og hvad er mest populært i dag?
Strik var en lille del af kollektionen, da jeg begyndte at arbejde hos MOS MOSH. Jeg tror, at programmet med 100% cashmere var det største strikprogram, da jeg startede hos Mos Mosh. Langsomt har vi tilføjet flere og flere styles og forskellige kvaliteter. I 2020 introducerede jeg MMThora v-neck, og den blev hurtigt en meget populær style.
Hvad er din kreative proces? Og hvordan holder du fast i MOS MOSH-DNA'et i hvert strikdesign?
Når jeg starter min kreative proces, samler jeg på alle mulige billeder. Min computers skrivebord er ét stort rod af billeder. Det kan være billeder fra modeshows, striktyper, mønstre og print. Jeg har samlet mange strikprøver og garnbøger over tid. Jeg kan godt lide at gennemgå dem, når jeg starter på en ny sæson. Nogle gange ser jeg noget nyt og bliver inspireret. Jeg har også en fantastisk strikleverandør, som er en ægte striktroldmand. Hver style skal have et feminint touch for at bevare MOS MOSH-DNA'et. Og så gerne lidt glam eller en frisk farvekombination.

Fra garn til bestseller
Thora Knit har været en klassisk favorit hos MOS MOSH siden forårskollektionen i 2020. Men hvor begyndte det hele, og hvordan har Thora udviklet sig gennem årene?
Da Marlene første gang designede strikken i to farver til SS20, anede hun ikke, hvor den ville føre hen. Især det tyske marked tog den bløde og fluffy strik til sig fra start, og kort efter blev den en fast del af de kommende kollektioner. Vi spurgte Marlene, hvorfor hun tror, strikken er blevet så populær, og hendes svar er enkelt; "Den er så let og nem at style. Du kan bruge den afslappet eller klæde den mere op alt efter, hvilke styles du kombinerer den med, og den er nem at designe i mange smukke farver". Thora er spundet i en blød blanding af alpaka (Suri Alpaca, som er meget eksklusiv, ekstra blød og mere glansfuld) og uld og er designet i halvpatent med topfarvet børstet garn, som giver strikken et diskret farvespil. "Hun er lidt en basic, en strik til hele året," siger Marlene, og en strik hun elsker at designe næsten hver sæson i nye, smukke farver og designs.
Marlene har brugt den samme leverandør fra begyndelsen, fordi de er kompetente og meget dygtige inden for alle typer strik og garnkvaliteter. Hos MOS MOSH tror vi på, at ting skal føles rigtige. Vi hylder godt håndværk, og derfor sætter vi stor pris på relationen til vores leverandører. Ifølge Marlene er det en kvalitet, der er nem og spændende at udvikle, og Thora har nu udviklet sig til et helt Thora-program med huer, tørklæder, cardigans og nye jumper fits. De er blevet taget rigtig godt imod.









